torsdag den 31. januar 2008

Afrejse...

Så er det i dag... om 3 timer skal jeg være i lufthavnen. Det er ikke helt gået op for mig endnu, at jeg skal væk fra alle i så lang tid. Tror først det går op for en når man står i lufthavnen og tager afsked. Det bliver underligt... nogle hårde første dage.

Men som plaster på såret, så er det godt jeg har mit nye DinersCard. Tadaaa... Thank you SEB! Så kan jeg rigtig gå i loungen. haha...

Nåh, jeg vil smutte igen. Skriver når jeg finder en netcafé dernede.

Afrejse fra Kastrup kl 14.10
Ankomst Düsseldorf kl 15.25
Afrejse Düsseldorf kl 17.20
Ankomst Bangkok i morgen kl 10 lokal tid

See you on the flipside!!

mandag den 28. januar 2008

4 dage tilbage...

Så er det sq ved at være alvor. Kun fire dage til afrejse!
Jeg var ude og kigge på en Haglöf pengekat-ting til at have under trøjen på turen, men den eneste de havde tilbage i Eventyrsport var alt for stor, så det droppede jeg at købe. Købte derimod et par "tøj-bokse" til at have ens tøj liggende i, så det fylder mindre og er bedre organiseret i tasken.
For første gang fik jeg prøvet at læsse alt i rygsækken for at se om det kunne være der. Jeg troede jeg ville have masser af plads i overskud, men det kunne kun lige være der, hvis der samtidig også skulle være plads til lidt souvenirs :) Synes ellers jeg havde været meget opmærksom på ikke at tage for meget med og synes selv jeg har gjort et godt arbejde. haha...
Tasken vejer kun 11kg med indhold, så det er jo ingenting. Så har jeg 9kg til souvenirs... og nej... ikke gaver... det bliver der ikke plads til. Slet ikke til Julie ;) Og til Mario har jeg lovet at tage et par brugte ladyboys trusser med hjem. Føj, Mario dit svin...!

torsdag den 24. januar 2008

7 dage tilbage...

Puha, så er der kun en uge til afrejse. Kan godt mærke at nervøsiteten melder sig og sover ikke så godt, som jeg plejer. Tænker hele tiden worst case scenerios, fx. hvis jeg mistede mine kreditkort. Det hele skal vel nok gå, hvis man har hovedet med sig, men ingen tvivl om at de første par dage alene bliver nok de hårdeste.

Jeg har fået booket hotel i Bangkok fra d. 6 februar til d. 10. februar. Alle de lidt billigere hoteller var fuldstændig optaget pga Kinesisk Nytår d. 7. februar, så måtte lige betale 3x så meget som oprindeligt for at få et fint hotel. Koster små 300kr pr nat inkl morgenmad, hvilket heller ikke kan siges at være dyrt. Har fået et superior room på Bossotel Inn i Silom området.

I morgen skal jeg til eksamen og forsvare min opgave, der handler om eksperimentelle fremgangsmetoder mht mit speciale, som jeg begynder på i april. Derudover er det på lørdag sidste arbejdsdag hos SEB kort inden jeg går på orlov. Det bliver rart lige at have nogle dage til at forberede sig på at pakke, samt pakke lejligheden ned i flyttekasser, da jeg får den nye lejlighed samme dag jeg rejser. Så familien har lovet at flytte. Rigtig dejligt :)
Når jeg kommer hjem har jeg også lige nogle dage ekstra orlov fra arbejde og skole for at kunne komme på plads i den nye lejlighed. Bliver underligt at rejse væk i lang tid fra én lejlighed og så pludselig komme hjem og skal bo i en helt ny lejlighed.

Nåh, nu vil jeg være flittig og vaske noget tøj og forberede mig til eksamen!

Ciao!

torsdag den 10. januar 2008

20 dage tilbage...

Ja, så er der sq kun 20 dage til afgang. Det bliver så vildt! En lidt ambivalent følelse dog. Glæder mig ekstremt meget, men alligevel også underligt at skulle sige farvel til familie, venner og ikke mindst kæreste i 67 dage - jeg må vel bare finde mig nogle ladyboys at hygge mig med. Haha, nice!!!

I dag fik jeg hentet dykkerhuset til mit TZ3 kamera. Virker rigtig lækkert, selvom det var en dyr fornøjelse, men håber jeg bliver glad for det i længden når jeg får dykket en masse.
Så modtog jeg også en Digimate III her forleden, som er en fotobank, hvori jeg har smidt en 80gb harddisk i så jeg kan overføre alle mine billeder fra kameraet til den uden brug af computer. Rigtig smart... hvis jeg så bare kunne få lortet til at virke. Det er som om, at der ikke er nok strøm til at få harddisken til at spinne rundt. Jeg bytter nok harddisken og køber mig en ekstern 80gb harddisk istedet. Det er da i hvert fald til at stole på. Selve digimaten er for dyr at returnere til England kontra den pris, som jeg har betalt for den (200kr eksl porto).
Derudover burde jeg modtage en USB-kortlæser og et SDHC hukommelseskort med 4gb i dag.
Så er jeg i stand til at have små 1600 billeder fordelt på de to kort, mens jeg rejser rundt og når er er behov kan de så overføres til den eksterne harddisk.

Nåh, nu vil jeg løbe igen. Har tre frække fremlæggelser for til i morgen, samt min eksamensopgave, der skal færdiggøres snarest.

See you!!