Taman Negara og Perhentian Islands

Puha, saa er det sq ni dage siden jeg sidst har skrevet i min blog. For kompensere for manglende eventyrer, saa har jeg lagt 84 nye billeder ud til jer laesere.

Siden jeg skrev sidst er der sket en masse nyt. Dagen efter jeg sidst skrev var torsdag d. 13 marts, hvor vi stadig var i Kuala Lumpur. Vi havde besluttet os for at tage en rigtig shoppingdag for at faa koebt noget toej og kigget endnu mere paa elektronik. Derudover havde vi sat os for at tjekke Chinatown ud og gaa i biografen om aften.
Efter en god morgenbuffet tog vi shoppingskoene paa og dragede ud i Bukit Bintang omraadet for at faa tilfredstillet vores lyster. Vi ville endnu engang kigge paa kamera til far for at se om en anden model kamera, maaske kunne svare sig, men det var kun faa hundrede kroner billigere her end derhjemme, saa det droppede vi. Jeg gik paa jagt efter en afspiller, der kunne afspille video og musik og som havde et stort display. Nu naar jeg jo er flyttet tilbage paa "landet" og skal tage toget i skole, saa ville det vaere rart med en skaerm at se film/dokumentar paa for ikke at spilde tid :) Jeg endte med at koebe en Creative Zen Vision W med 60gb harddisk og 4,3" display, den er lidt tung, men dejlig stor skaerm. Bliver fedt at se film paa den. Vi aergrer os rigtig over vi ikke har nogen film til den nu naar vi tilbringer meget tid i bus naar vi tager videre fra sted til sted. Oev oev.




Senere paa dagen gik vi mod Chinatown for at se Petaling street, som er en handelsgade med diverse boder og kopi-ting. Det er dog det samme man ser her, som man ser i tyve andre lande, som Tyrkiet, Thailand etc. Efter at have lidt stress paa smuttede vi i biografen for at se Vantage Point. Igen var det bare med engelsk lyd og malaysiske undertekster, men alt i denne by er jo ogsaa pa kinesisk, saa der var altsaa BAADE malaysiske tekster OG kinesiske tekster paa filmen. Og naar der saa blev snakket spansk i filmen, saa var der minsandten ogsaa lige engelske tekster paa. Lol da :) Naah ja, jeg havde naesten glemt at jeg vandt en omgang gratis popcorn og cola af far. Vi vaeddede om hvorvidt vi krydsede monorail-banen paa vores vej til biografen og eftersom vi havde vaeret der tonsvis af gange foer, saa vidste jeg at selvfoelgelig krydsede vi banen, men det mente lille far ikke. Tak far for dejlige popcorn... som desvaerre var karamelpopcorn...foej :) men klam som jeg var, saa spiste jeg dem sq alligevel.

Om fredagen, d. 14 marts, tjekkede vi tidligt ud af hotellet for at finde busstationen, hvorfra bussen afgik mod Jerantut, som var bindeleddet til Taman Negara. Da vi ankom til stationen kl 11.30 var bussen kl 12 allerede helt fuld, saa vi maatte vente indtil afgang kl 15.30 - oev oev. Lang tid at vente, men saa valgte vi at finde et sted at stene paa internettet og faa noget at spise. Vi endte med at spise paa en lille indisk restaurant, hvilket viste sig senere at vi aldrig skulle have gjort...
Kl 15 moedte vi op til check-in til bussen. Busturen ville tage en smaa tre timers tid saa det var ikke saa galt. Jeg sov vist det meste under busturen. Omkring kl 19 ankom vi til Jerantut, hvor vi havde besluttet os at tage videre til Kuala Tembeling med bus, hvorfra baaden saa ville gaa mod Taman Negara (Kuala Tahan) tidligt naeste morgen, men vi fik at vide at man ikke kunne overnatte der, saa vi tog et hotel i Jerantut. Her gik vi senere paa KFC og spiste, hvorefter vi bare gik tilbage til hotellet. Jeg foelte mig ikke helt tilpas. Havde foelelsen i kroppen som om man var ved at blive syg, ligesom man er oem overalt og ens hud goer ondt. Den nat sov jeg ad helvedes til og var soevnloes meget af natten. Nok mest fordi jeg havde sovet hele den bustur igennem.
Loerdag morgen havde jeg det lidt bedre, men stadig ikke paa toppen. Vi blev hentet i bus kl 08 og koert til Kuala Tembeling, hvorfra vi tog en longtail baad kl 09. Sejlturen ville tage smaa tre timer. Jeg laa for det meste bare og sov i bunden af baaden.




Endelig ankom vi til Taman Negara, hvor vi sammen med en tysker, Thomas, fandt et dorm at sove paa. Billigt og fint nok, selvom man sov sammen med en masse andre. Vi skulle jo kun overnatte der. Derefter fik vi noget mad og ville tage ud til haengebroen som hedder "Canopy Walk". Det var en 45 minutters jungletrekking derud og saa over haengebroen og saa ca 45minutters trekking tilbage igen.







Derude kunne jeg dog maerke jeg begyndte at faa det daarligt med hovedpine og kvalme, saa vi gik direkte tilbage til vaerelset efter at have vaeret ovre broen. Det var ca kl 16 og fra da af og til soendag morgen tilbragte jeg bare min tid i sengen med at sove. Det eskalerede fra der og jeg fik det kun vaerre og vaerre med opkast og senere kraftig feber. Det var noget rigtig lort for vi havde taenkt at tage paa natte safari og op om soendagen paa to dages jungletrek. Det blev dog lidt kritisk naar jeg havde det saa daarligt. Senere paa aften besluttede vi at far forsoegte at finde et privat vaerelse til os, det var alligevel ikke saa sjovt at have det saa skidt og saa bo sammen med en masse andre. Det lykkedes og vi fik et vaerelse i naerheden, hvor jeg bare sov videre. Min mave var ogsaa helt ad helvedes til saa maatte tage stoppiller. Imellemtiden havde far bestilt billetter til soendag morgen hvor vi kunne tage vaek fra Taman Negara igen mod Perhentian Island og saa indse at der desvaerre ikke blev nogen jungletrekking i denne omgang ferie. Jeg havde det stadig skidt soendag morgen og havde naesten ikke spist i 24 timer fordi jeg var bange for at kaste det op igen ligesaa snart jeg fik det ned. Koereturen til Perhentian var ikke special rar naar man havde det saadan, men jeg overlevede det da og omkring 7 timer efter ankom vi til havnen, hvorfra man sejlede mod Perhentian Island. Vi fik ogsaa nogle billetter til speedbaaden, hvorefter vi drog ud paa den vildeste speedbaadstur jeg nogensinde har oplevet - det var sq ikke for boern. Baaden bouncede af og til saa meget paa vandet at den fuldstaendig slap kontakten med vandet foer den landede igen. Det var for vanvittigt, men sjovt nok alligevel og fik det dog ikke daarligere end jeg havde i forvejen :) Ingen kvale heldigvis, der.
Da vi ankom til Perhentian Islands, som bestaar af to oer, valgte vi at finde vaerelse paa Big island, som var, som navnet antyder, den stoerste af de to oer. Vi flyttede ind paa et hotel, der hedder Coral View Resort, som laa i den lidt dyrere ende af hotellerne paa oen, men de andre hoteller vi havde set, de vaerelser lignede lort. Den aften var vi det meste af tiden paa hotellet, da jeg stadig havde det skidt. Jeg var begyndt at tage nogle piller jeg havde med hjemmefra som var mod maveinfektion med feber og opkast. I Taman Negera fik vi at vide at det ikke var ualmindeligt at folk fik lignende symptomer som mig pga folk ikke var vant til den hoeje fugtighed og varme, men eftersom jeg alligevel havde vaeret i Thailand i 5 uger forinden og har vaennet mig til varmen og ogsaa har vaeret andre ligesaa fugtige steder, saa synes jeg ikke helt den forklaring holdt vand. Min eneste forklaring maa vaere en lille, muligvis salmonella, forgiftning paa den indiske restaurant, som vi spiste paa. Far og jeg fik heller ikke samme ret. Maden var saadan noget der bare havde staaet og det var ogsaa kold kylling vi fik serveret, saa er overbevist om at det maa vaere derfra jeg havde faaet det.
Om mandagen havde jeg det bedre men stadig mavesmerter, men var nu i stand til at tage ud fra hotelvaerelset, saa vi fik udforsket oen lidt. Vi blev lidt skuffet over oen. Den er perfekt til afslapning og badning, men om aften er den doed. Der er intet at foretage sig, saa vi besluttede straks at vi ikke ville tilbringe en hel uge her, som vi ellers havde planlagt.

Vi slappede ellers bare af paa stranden, jeg fik laest en ny bog paa en dag og far snorklede lidt. De naeste par dage fik jeg det bedre og bedre og tirsdag begyndte jeg at vaere stortset rask - dejligt. Vi lavede det samme som alle andre, solede os og laeste bog og snorklede. Om onsdagen havde jeg bestilt tid til to dyk med et dykkerselskab. Det kostede kun 120kr pr dyk, saa var billigere end i Thailand, hvor det koster omkring 175kr paa Koh Taoh. Det ene dyk var rigtig flot, selvom det var dyk, hvor man mest smaa smaadyr som nudibranches og andet lir, som jeg ikke synes er saa sjovt at kigge paa. Det andet var et vrag, som var et sukker-fragtskib som sank i aar 2000. Det var meget spaendende at "udforske" det selvom sigtbarheden ved skibet var daarlig.
Senere den dag fandt jeg far og vi tog ud og snorklede, hvor vi saa hajer (black tipped) lige ved badestranden. Havde godt nok ikke regnet med at de ville vaere paa saa lavt vand. Det var fedt og de goer jo ikke noget :)
Om torsdagen, i gaar, havde vi besluttet at leje en kajak og sejle hele vejen rundt om oen Kecil, som var den mindre oe. Det ville for en prof tage ca 2 timer at sejle rundt om saa vi havde afsat en hel dag til det med lidt snorkling undervejs. Vi blev dog fraraadede det fordi det var oede paa den ene side af oen, saa hvis der skete noget ville ingen vide det. Derfor besluttede vi os bare at sejle lidt rundt om den oe vi boede paa og saa snorkle der. For satan da, det var haardt at sejle det korte stykke, som udgjorde ikke engang 1/5 del af den rute vi oprindeligt havde planlagt. Tror det var godt vi ikke begav os ud paa den oe rundtur :) Vi fandt en helt oede strand, der var super laekker, hvor vi bare laa og snorklede og hyggede os. Senere tog vi tilbage og fik noget frokost, laeste lidt mere bog, sov lidt og snorklede lidt mere. Det altid dejligt at sove :)
Dagen foer havde jeg faaet kartofler til aftensmad, saa vi havde besluttet os at her den sidste aften her, saa skulle vi have samme ret bare med ekstra kartofler og det hele. Var kartofler med kyllingschnitzler. Nam nam det var satme skoent :)
Og som under hver middag paa denne oe, saa spillede vi kort og minigolf paa min mobil. Far faar som altid taev i minigolf og nu her de sidste mange gange har han tabt STORT i casino ogsaa. Det eneste han kan taeske mig i er Dame, som er et lavintelligentspil. Min abstrakte hjerne kan ikke taenke saa basalt :) haha...

I dag fredag er vi saa taget mod Cameron Highlands, hvor vi nu sidder paa en internetcafe. Vejret var skoent da vi kom, men nu sidder vi og kigger ud paa styrtende regnvejr. Cameron Highlands er 1400-1800m over vandet, saa det er noget koldere heroppe, men dejligt behageligt. I morgen skal vi ud paa en heldagstur og se en masse ting, fx sommerfuglefarme, blomsterfarme og teplantager. Det bliver spaendende nok.

Mandag tager vi nok tilbage til Kuala Lumpur for at shoppe lidt mere :) Det var egentlig ikke med i planerne. Var meningen at vi skulle flyve fra Kota Bahru d. 27 marts mod Kuala Lumpur, men Kota Bahru ligger lige ved Perhentian Islands og nu er vi midt inde i Malaysia igen, saa den flybillet kaster vi vaek og tager direkte herfra Cameron Highlands til Kuala Lumpur.

Vi ses jo allerede om to uger. Suk suk...